Vores værdier

Classic Møbelpolstring er en ung virksomhed med masser af erfaring
Faglig stolthed
Møbelpolstring er et gammelt fag, der bygger på stolte håndværksmæssige
traditioner. Vi holder traditionerne i hævd og forener dem med de
nyeste teknikker og materialer, så de renoverede møbler bliver
slidstærke og smukke.
Vi råder over alt det fornødne værktøj - fra vores uundværlige
skærfemaskine, der kan gøre læderets kanter tyndere, til vores skumsav, diverse
lædertænger og nåle.
Kvalitet
Kvalitet er omdrejningspunkt i alt, hvad vi laver. Fra den mindste
detalje til processen i en totalrenovering. Alle møbler restaureres og
polstres i overensstemmelse med forskrifterne. Vi anvender kun stoffer
og lædertyper af bedste kvalitet.
Professionel rådgivning
Rådgivning er en væsentlig del af vores arbejde. Vi indleder enhver
opgave med en dialog, så vi kommer hele vejen rundt om kundens ønsker
og de muligheder, vi som professionelle kan anbefale.
Tid
Kvalitet tager tid. Det tager vi højde for i vores planlægning, da det
er vigtigt for os at overholde aftaler og have tingene færdige til den
aftalte tid. På større opgaver sætter vi ekstra ressourcer ind, så
leveringstiden bliver så kort som muligt.
Service
Vi udarbejder gerne et uforpligtende tilbud. Vores kunder kan altid
tage stofprøver med hjem, så de i ro og mag kan vurdere dem i
forskelligt lys i deres egne rum.
Classic Møbelpolstring henter og bringer møbler efter nærmere aftale.
Arbejdsmiljø
Det skal være rart at arbejde hos Classic Møbelpolstring. Vi benytter
løfte/sænkeborde og klimaanlæg med udsugning, og når vi anvender vores
multi cutter, benytter vi selvfølgelig sikkerhedsbriller.